Byggeriet er i gang i Holbæk Have, hvor Sjællands første Holmsø Boligresorts nu tager form.
Boligresortet er målrettet voksne over 55 år og er udviklet med fokus på tryghed, livskvalitet og fællesskab – værdier, der i stigende grad efterspørges blandt modne boligkøbere. Med projektet imødekommer Holmsø Boligresorts et markant behov for nye boligformer, hvor det sociale liv og en aktiv hverdag går hånd i hånd med privatliv og komfort.
Bag projektet står Holmsø Boligresorts, som i 2024 fik FB Gruppen med ombord som medejer. Partnerskabet er en vigtig brik i ambitionen om at udbrede det populære boligkoncept til endnu flere steder i landet. Holmsø-konceptet har allerede vist sit værd i Jylland, og byggeriet i Holbæk markerer første skridt på Sjælland – en vigtig milepæl i udvidelsen mod at dække en større del af efterspørgslen på fremtidens seniorboliger.
Ved første spadestik deltog blandt andre Holbæks borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen, og administrerende direktør i Holmsø Boligresorts, Jonas Dørken. Begge fremhævede boligformens potentiale for at skabe liv mellem husene og forebygge ensomhed – og ikke mindst behovet for at nytænke, hvordan vi bygger og bor, når vi bliver ældre.
Se videoen herunder:


